’Hvis du bare kunne snøre dine løbesko, gå udenfor og måske op ad din indkørsel til at starte med, det ville være helt fint. Det er vigtigt med motion og at komme ud.’

Jeg sad i sofaen til min første session hos en nyuddannet stresscoach. Jeg havde lige fortalt at jeg regelmæssigt løb små ture i skoven - at jeg tidligere havde været i forløb hos en anden stresscoach og havde fået en hel række gode værktøjer, men endnu ikke var kommet helt i mål.

På rigtigt mange arbejdspladser er der en hjertestarter, hvis du som medarbejder skulle falde om. Der er garanteret også en eller flere, der er uddannede førstehjælpere, hvis du skulle komme ud for en ulykke. Men hvad nu, hvis du bliver ramt af stress? Er der også en førstehjælper med forstand på det på din arbejdsplads?

Der bør være en førstehjælper til stressramte på enhver arbejdsplads. Stress er nemlig ikke den enkelte medarbejders problem. Det var faktisk én af de væsentligste årsager til, at vi startede uddannelserne som Stresscoach og Stressbehandler for snart fem år siden. Målet er at uddanne de førstehjælpere.

Én for alle og alle for én!

Hvornår har du sidst prøvet at være i et team, hvor der var ”musketerånd”, som nogen kalder det? Du ved den her oplevelse af, at vi alle hjælper hinanden mod et fælles mål. Vi er med til at udvikle hinanden gennem god feedback, og vi er åbne og ærlige overfor hinanden. Vi oplever kort sagt, at alle forsøger at hjælpe hinanden til at være den bedste udgave af sig selv. Vi udfordrer hinanden på de aftaler, vi tidligere har indgået og drøfter disse på en sober og konstruktiv måde. Vi rykker som team og alle er med.

Team mødet

Kurt tager sig selv i, til et team møde, at tænke, at Lise, som taler lige nu, simpelthen ikke har ret i det, der bliver sagt? Samtidig tager han sig selv i at lade være med at sige noget, "for ikke at ødelægge stemningen"? Han satser på, at Lise nok selv på et tidspunkt finder ud af, at der skal noget andet til, end det hun foreslår.

I 2004 lavede en forskergruppe med den berømte psykolog, Daniel Kahneman, i spidsen en undersøgelse, der skulle vise, hvordan folk bruger deres tid, og om de har positive eller negative oplevelser med det, de gør. Tid med børnene kom ind på en 12.plads. Resultaterne siger noget om forskellen mellem hedonistisk - og eudaimonisk glæde.

Jeg kom en dag cyklende forbi zoologisk have og mine øjne fangede en kameramand og journalist, der skulle til at interviewe en person. Jeg var mega optaget af det optrin og tænkte, gad vide hvem det mon var - det kunne jo være sjovt om det var en kendt person "man lige havde set". men jeg så ikke nogen umiddelbare kendte ansigter. Da mine øjne så begyndte at zoome mere ud, fik jeg øje på en bil på ambassadeplader og to politibiler, der holdt længere henne af vejen. Da begyndte jeg at tænke over om jeg havde høre noget i nyhederne om specielt besøg i zoo, men det mindedes jeg ikke.

Visualisering er helt centralt i mentaltræning. Vi bliver ofte spurgt: ”Hvordan opbygger man den bedste mulige visualisering?” Det kan være godt at tage udgangspunkt i fem forskellige typer af visualisering. Her lærer du hvordan.

Når man skal opbygge sin visualisering, kan man tage udgangspunkt i, om visualiseringen skal hjælpe en med konkrete færdigheder eller motivation, og om det skal være specifikt eller mere generelt. Det giver fem forskellige indgange.

"Han smider da ikke bananen ud af vinduet mens han holder lige der, gør han det?" tænkte jeg. I samme nu gjorde han det sgu! Han sad i en bil hvor der stod ”xxx ejendomsservice” og han holdt parkeret ved en etageejendom, som jeg gætter på han skulle servicere på en eller anden måde. Jeg blev forbløffet og forundret over at han i dagslys med mange andre mennesker omkring ham, bare smed den ud på vejen. Jeg er den dag i dag forundret over den opførsel! Der er så mange ting der ikke passer sammen i denne sekvens.

Det kræver fokus at flyve en F16 med 850 km. i timen over fjendtligt territorium. Derfor træder piloterne ind i det, de kalder en missionsboble i timerne op til missionen. Missionsboblen sikrer, at deres fokus er rettet 100 % mod den forestående mission. Du kan måske bruge missionsbobler i dit arbejdsliv. Her er en lille guide.

Hvad fatter siger er altid det rigtige!

For et par dage siden spillede jeg “Another one bites the dust” med Queen. Jeg kom til at skrue lidt højt op, da jeg faktisk havde glemt, hvor godt jeg kan li’ den sang :) Min datter Amalie kommer ned og udbryder; ”Hey, det er den fra bilreklamen” (Dacia Duster), og begynder at synge; ”I want to drive a duster”, hvortil jeg svarer; ”nej, de synger: another one drives a duster”. Min datter modargumenterer; ”nej, de gør ej”! Og så begynder jeg at argumentere for, hvorfor det er MIN tekst, de synger, og ikke hendes. Til sidst efter et par omgange med uenighed går hun (hun gider ikke høre mere på mig!)

Du har sikkert prøvet det i forbindelse med en eksamen, en stor fremlæggelse eller din bryllupstale. Din puls stiger, dine håndflader bliver svedige og din stemme knækker over. Forskning har vist, at din måde at fortolke din krops nervøsitet på, kan have meget stor betydning for, hvordan du klarer den opgave, du står over for.

Jeg husker stadig meget tydeligt den tirsdag i oktober 2012, hvor jeg var kaldt til møde hos min chef. Mødet var aftalt udenom vores almindelige møder, men det lagde jeg ikke så meget i.
30 minutter efter mødets start var jeg på vej ned til min lederkollega på etagen nedenunder. Jeg ville dele med ham, at det rigtig gode samarbejde vi havde haft i flere år, nu stod for at skulle stoppe til februar året efter.

I vinterens tag-dig-selv-alvorligt indsats, er vi nået til at kigge på hvad det egentlig er der står i vejen for at vi gør det - tager os selv alvorligt.

Der er flere indre modstandere, og idag vil jeg introducere dig for den første.

Det handler om vores nedarvede behov for stabilitet og skyldes den måde, din hjerne er konstrueret på.

 ”Jeg kunne godt tænke mig et mere udfordrende job. Et job , hvor jeg bedre kan udnytte mine kompetencer og har mulighed for at blive dygtigere.”

Sådan lyder danskernes begrundelse for at skifte job, ifølge en stor analyse, som Linkedin udarbejdede i 2015. Man må tro, at det står sløjt til med den slags stillinger i dansk erhvervsliv. I hvert fald har vi europarekord i at skifte job.
Alene i de ni første måneder sidste år, skiftede 632.000 danskere job

– det er næsten hver fjerde beskæftigede.

Nervøsitet kan stå i vejen for din gennemslagskraft, når du skal interviewes af en potentiel arbejdsgiver. Men du kan snyde hjernen til at tro, at du er verdensmester i jobsamtaler. Det handler om visualisering.

Du kender det sikkert. Du sidder foran en potentiel arbejdsgiver. Svedige håndflader, høj puls, uro i maven. På den anden side af bordet sidder arbejdsgiveren. Han ser rystende hænder, sved på panden, og han hører, at din stemme er i unaturligt højt leje.